TLF. 23 80 08 07 (ml kl. 7-8 på hverdage) | SEND EN MAIL | SITE BY WEBARTIST.DK


BESLAGSMED RASMUS OLSEN

HESTENS VÆRN  |  BESLAGSMEDE.DK  |  GALOPTRÆNER BENT OLSEN  |  HESTEFAGBOGEN | OLSENS HESTETRANSPORT


 


FORSIDE

NYHEDER

OM OS

HOVPLEJE

BESLAG

KONTAKT
 

 

 

 

 
 
NYHEDSARKIV  

 

Tiden flyver

...og hestene ligeså! Jeg har over sommeren kunnet glæde mig mange gange over mine kunders triumfer på de skandinaviske galopbaner. På SOC-dagen søndag d. 1. august 2010 var glæden særlig stor, da de første 4 heste over målstregen i Hans Jacob Moresco Handicap er faste kunder i butikken. Henholdsvis Lady Lili, Master Chef, Second to None og Flyer fik alle gode penge ud af deres anstrængelser på dagen.

Foto: Scanrace

Hurtige væddeløbssko...

...er blot en del af årsagen til at Galoptræner Bent Olsen kunne runde vindercirklen hele 3 gange på Klampenborg Galopbanes 100 års jubilæumsdag d.24. maj 2010. Bent Olsens stald er inde i en stime af flotte resultater og hestene viser meget passende en fantastisk form, her kort før de store årgangsløb skal afgøres.

Billedet t.h. er hopperne Tears go by/ Jacob Johansen og Freja/ Rafael Schistl, som biddrog med en dobbeltsejr til Stald Olsen og hesteejer Jørgen Krause i Moverinaløb 2010, som kunne inkassere 150.000 kr for det flotte resultat. Derudover vandt Master Chef / Manuel Martinez jubilæumsprinten og  Reventon/ Jacob Johansen tog sig af  Jubilæumsmilen.
Foto: Scanrace

Sæsonstart i Klampenborg

Lørdag d. 17. april 2010 slog Klampenborg Galopbane porten op til  væddeløbssæson nr. 100. Det bliver en sæson præget af feststemning og eminent sportslig underholdning. Denne første løbsdag var vel besøgt af såvel faste, som nye besøgende, på den smukke bane - omkredset af de smukke gamle bøge træer, som er lige på nippet til at springe ud. For vores forretning var det en fantastisk åbningsdag med 3 skoningssejre for trænerne Bent Olsen, Søren Jensen og Sven Christensen, som vandt med henholdsvis Opening Night, Attention Please og Quick Release. Vi ønsker alle involverede tillykke med denne flotte start på året.
Foto t.h. er Sven Christenses Quick Release, som vandt sin 3. årssejr.

Foto:
Webartist.dk

Første skoningssejre 2010

Quick Release er navnet på amatørtræner Sven Christensen nyligt importerede Red Ransom søn, som med stor lethed inkasserde sin 2. årssejr torsdag d. 8. april på Jägersro banen. Med jockey Kim Andersen ved tøjlerne fik den 5 årige hingst opgaven til at se uhure simpel ud, allerede ved første forsøg. Quick release vandt over 1.730 meter den 25. marts 20010 - med hele 7 længder til de nærmeste konkurrenter. Torsdag d. 10 april 2010 gentog den billedskønne hingst så opvisningen og knuste al konkurrence på sin ved ned gennem opløbet til endnu en overlegen sejr med 5,5 længder. Quick Release blev indkøbt på auktion i Newmarked d. 8. februar og var faktisk et lidt desperat køb, da den hest som Sven oprindeligt gik efter blev solgt til anden side. Med kun ti heste tilbage i auktionskataloget måtte Sven tænke hurtigt og assisteret af Galoptræner Bent Olsen, faldt valget på Quick Release. Ikke noget dårligt valg!
Foto:
Webartist.dk

Hubertus Jagt 2009

Niels Goldschmidt og hesten Lasse var ekvipagen med flest kræfter i behold på de sidste afgørende meter i årets udgave af Hubertusjagten i Dyrehaven.
Niels Goldschmidt er et kendt navn i jagtsammenhæng, med mere end 500 jagter og hele 4 Hubertussejre bag sig. Hesten Lasse derimod har blot været i landet siden foråret 2009, hvor Niels fandt den talentfulde 5 års Trakehnervallak i Tyskland. Hesten var netop blevet tilredet, men det tog Niels blot 5 minutter at spotte Lasses store potentiale og købte hesten uden tøven. Lasse har siden sin ankomst sejret i samtlige dressur og military-konkurrencer han har deltaget i! Vi ønsker Niels og Lasse tillykke med de fantastiske resultater og takker for godt samarbejde i 2009!

KG Championater 2009

Vi vil gerne ønske 2 af vores store kunder galoptrænerne Søren Jensen og Bent Olsen tillykke med henholdsvis 1. og 2. pladsen i træner championatet på Klampenborg Galopbane.

Det landsdækkende championat 2009 er endnu ikke afgjort, men træner Søren Jensen ligger også lunt i opløbssvinget dér.

Der er mange aspekter, som skal falde på plads for at en væddeløbsstald har succes. Gode hesteejere som tør investere i hestene, kvalificeret personale, ordentlige træningsfaciliteter og ikke mindst - en stor portion held! I år var det Søren Jensen der fik den svære kabale til at gå op. Vi takker for godt samarbejde!

Foto øverst: Træner Søren Jensen ved hovedet af Karin Sallings fantastiske 2 års hest Sir Randolph.

Foto nederst: Træner Bent Olsen med Karen Madsens Miss kelly, som her netop har vundet sit maidenløb.Foto: Webartist.dk

Otte ud af elleve vindere!

Dette resultat er nærmest ubegribeligt - men sandt! På Scandinavian Open Championship dagen løb hele 8 vindende heste over målstregen med sko på fra Rasmus Olsens Beslagsmedie. Dagens program på Klampenborg Galopbane bestod af 11 flotte løb, og vores store kunde galoptræner Søren Jensen sadlede vinderne i hele syv løb. Dette er ny rekord på banen og vi ønsker stalden et stort tillykke. Også tillykke til It's Facit og Træner Irina Skjødt.
Se flere billeder fra dagen her
Investering med tilbagebetaling

Stald St. Georg købte stort ind på auktionerne i efteråret 2009 og lørdag d. 9. maj 2009 fik de en lille idé om kapaciteten af det indkøbte materiale. Ejerkredsen havde Red Junior, Smokie Storm og Predict til start på Klampenborg Galopbane med to sejre og en 5. plads som resultat. Derudover havde Stald Seeland's hoppe Härkila fra træner Søren Jensen også en god dag med en let sejr i Moverina Trial. Vi ønsker vores kunder tillykke med de
fine resultater.
Se flere billeder fra dagen her
Med fremme fra start

Galophestene er igen oppe i omdrejninger efter overvintring og årets første løbsdag i Klampenborg bød på to flotte sejre for vores kunder. Den store røde hingst Action Time, som i 2008 nærmest var opgivet på grund af en gaffelbåndsskade, vandt i overbevisende stil ES Friendly Handicap for træner Bent Olsen. Søren Jensen trænede Lady Lily slog ligeledes til i dagens hovedløb og viste at hun kan blive "farlig" i årets store sprinteropgør på de skandinaviske baner.
Se flere billeder fra dagen her
Måske den bedste sæson...

Væddeløbssæson 2008 lakker mod enden nu og Klampeborg Galopbane har netop afholdt årets sidste løb.
Hovedparten af vores kunder befinder sig i væddeløbssporten og det er med stor glæde at vi kan konstatere at antallet af "vinderskoninger" i sæson 2008 har sneget sig op på 70 stk.

Vi er utroligt glade for at have haft mulighed for at medvirke i alle disse glædelige begivenheder - og en enkelt må siges at være i særklasse.
Hesten Master Kid vandt nemlig Dansk Derby 2008 for sin ejer Lone Kaj Nielsen og træner Bent Olsen! Sidstnævnte kan tilmed trække sig fra denne sæson som Champion på Klampenborg Galopbane.

Ligeledes har galoptrænerne Anja Runøe, Tom Pedersen, Brian Willson, Søren Jensen og Hanne Bechmann har kunne runde vindercirklen med vindersko fra Beslagsmed Rasmus Olsen.

Vi håber heldet følger os i sæson 2009!

En våd oplevelse

Det blev en regnfuld løbsdag d. 18. oktober 2008 på Klampenborg Galopbane. På den slags dage er det typisk de "alternative helte" som kommer først til målstregen i den dybe bane. Galoptræner Anja Runøe specialisere sig i at give opgivede væddeløbsheste en chance til på grønsværen og hun kunne denne dag tage hjem med hele to dagssejre i bagagen.

Beslagsmedien havde i alt 5 skoningssejre, som vi gerne vil ønske vores kunder tillykke med.

Mange skoningssejre!

Damernes dag, som er en af årets mest festlige dage På Klampenborg Galopbane, bliver helt sikkert en uforglemmelig dag for vores kunder. Det blev nemlig til sejre for 2 års hesten Keep on Flying med Kim Andersen,  Hoffmann med Lea Olsen, Finish First med Nicholas Cordrey og ikke mindst til Reventon, som vandt Dansk galops Auktionsløb med ikke mindre end 250.000 Kr. i præmiesum.

Se flere billeder fra dagen her

Marron elsker Täby!
 
For 2. gang i år besøgte Søren Jensen trænede Marron d. 22/7 Täby Banen ved Stockholm - begge gange med sejr  som følge! Marron fik denne gang hele 385.902 S.Kr. med hjem til bankbogen, hvilket må siges at være er hestens hidtil største præstation til dags dato. Stald Ras store Be my chief søn har rundet vindercirklen før, med sejr i Toddlers Trophy som 2 års og 2 gang til i treårs sæsonen. Ikke alle heste trives med de traditionelle galopbeslag og det er Marron et godt eksempel på. Når Marron får sine limsko på, så kan de andre ikke følge med!
Foto: StefanO.www.cavok.se
Hattrick for stald Olsen!!
 
På billedet t.h. ses Jørgen Krauses fukse vallak Nassau Style, som blev købt på Doncaster sales sidste efterår, for en kun 1.600 guineas , da hesten stod med en slem hornkløft. Det er altid lidt af et sats når man anskaffer sig en hest med hovproblemer, men med intensiv behandling af hoven denne vinter viste Nassau Style sig i går, at være satsningen værd! Han vandt en komfortabel sejr i Copenhagen Grand Handicap foran Lone kays Smart Guy. Det blev ligeledes til sejre for Træner Bent Olsens Abbielou og Pingus. Træner Søren Jensen havde Lady mary klar til sejr i dagens 2 årsløb. Vi ønsker vores kunder tillykke med de flotte resultater. Se flere billeder her!
Stald Olsens store dag!!
 
For en hver hesteejer er det ypperste man kan opnå i Dansk galopsport at vinde Dansk derby! Hesteejer Lone Kaj Nielsen har investeret mange penge i galopsporten, for måske en dag at smage på de eftertragtede laurbær! Året 2008 blev året hvor Lones flotte bordeaux og gule løbsfarver så skulle gøre hende stolt. Hendes hest Master Kid var langt fra favorit i dette års Derby, men Træner Bent Olsen, Jockey Jacob Johansen og ikke mindst Master Kid, havde en anden plan. Jacob og Master Kid lå perfekt placeret i løbet og kunne avancere behageligt rundt sidste sving for at trække fra feltet til en 7 længder sejr - foran storfavoritten Carpe Diem!

Lone Kay Nielsen havde også tidligere på dagen været en omkring vindercirklen, da to års hingsten Reventon vandt sit livsdebut på væddeløbsbanen.
Stald Olsen hjemtog ligeledes sejren i Larchs Ærespræmie med Vivaldi.

Se flere billeder fra dagen her
Foto: Webartist.dk

   
Internationale sejre
 
Denne sommer tegner til at blive særlig god for vores kunder. Denne Weekend var Stald Olsens Dan Tucket, som senest vandt det prestigefyldte Jyllandsløb, på visit i Oslo. Her skulle han deltage i det store klassiske opgør 2000 Guineas, hvilket endte med endnu en sejr til denne talentfulde 3 års hingst. En anden absolut nævneværdig sejr denne uge er Stald Ras Marron, som choksejrede tirsdag aften på Täby Banen ved Stockholm med Rebecca Coldin i sadlen. En flot sejr med. 125.000 N.Kr. i 1. præmie.
Foto t.h. Dan Tucket: Hesteguiden.com
Stald Olsen tog det hele!
 
Jyllandsløbet d. 7. juni 2008 på Jydsk Væddeløbsbane, som er provinsens største opgør for 3 års heste blev i år vundet af Dan Tucket, som ejes af Henrik Villadsen og trænes Stald Olsen. Samme duo vandt på dagen ligeledes Jydsk Champion Stakes med Green Calibre, for andet år i træk og
Petit Prix som efter et dramatisk opløb gik til Master Chef, som lige netop hjemtog sejren foran favoritten Sydney/ Manuel Martinez.
Det blev ligeledes til sejre for Stald Olsens Master Chef samt Hong Kong Legende. De 4 førstnævnte havde i Jockey Jacob Johansens fravær fået Kim Andersen i sadlen, hvilket skulle vise sig at være det perfekte valg. Lærling Nicolaj Stott fik ansvaret for Hong Kong Legende, som tidligere har haft svært ved at holde bane i opløbet. Den talentfulde lærling havde imidlertid ikke de store problemer med at styre Hong Kong Legende den direkte vej mod sejren.
Billedet t.h. Master Chef - vinder af Petit Prix. Foto: Webartist.dk
Se billeder fra dagen her på : Stutteri Kila's Website
Tæt opløb i Store Sprint!
 
Klampenborg Store Sprint var hovedbegivenheden på dette års version af "Irish Day" på Klampenborg Galopbane d. 10. maj 2008. Opløbet blev en sand gyser, hvor Bent Olsens Master Chef og Sørens Jensens Lady Lili kæmpede om sejren til sidste spring. Det blev Lili der snuppede sejren med et meget kort hoved og der var ikke et øje tørt i vindercirklen! Begge heste krydsede stregen med de eftertragtede vindersko fra Beslagsmed Rasmus Olsen! I dagens 3. løb havde vi endnu en skoningssejr i det Bent Olsens Dan Tucket vandt Irish Rover 2000 Guiness Trial.
Foto: Webartist.dk
Se flere billeder her!
En pebersvend blev fejret!
 
Den obligatoriske peberkværn var på plads foran Stald Olsen d. 25. april 2008 i anledning af Rasmus Olsens 30 års fødselsdag. Dagen blev fejret i gode venners selskab, som var mødt talstærkt op, såvel før som efter løbsdagen. 

Det blev en dejlig dag og vi takker mange gange for gaver og hilsner!

Endnu en succesfuld løbsdag!
 
Fredag d. 25. april 2008 var endnu en god dag for vores kunder med adskillige sejre for Træner Søren Jensen samt for Træner Bent Olsen. Dagens hovedløb Stratfort-Upon-Avon Løb blev vundet af Søren Jensens importerede sprinterhoppe Lady Lily. Samme stald gæstede også vindercirklen med debutanten Rock and Roll og med Anchors Away i Willie Carson Hcp.
Brødrene Kronhjort og Master Kid fra Bent Olsen var også sejrsaktuelle denne dag. Talentfulde Master Kid's næste store opgave bliver 2000 Guineas og storebroder Kronhjort går mod Breeders Cup 2008 i Klampenborg.
T.h. Master Kid.
Foto: Webartist.dk
Mere succes for vores kunder!
 
Team Wilson lagde hårdt ud på Klampenborg Galopbanes 2. løbsdag med sejre til båre Kinnari og Clauses Doll.

Førstnævnte har siden sin 2 årssæson givet Brian Wilson indtryk af klasse, men har på grund af skader, kun vist små glimt af hvad hoppen i virkeligheden indeholder. Nu er Kinnari 4 år og det ser ud til at 2008 bliver året hvor den store brune hoppe efter Take Risk kommer til sin ret!

Dagens anden vinner var Claus Reinholds Clauses Doll, som også viser stor form i år med en 2. plads sidste løbsdag og en flot sejr her i Jerry Bailey Handicap over 1.730 m.

Team Wilson har også deres eget website, som kan besøges her!

Billeder: Øverst t.h. Kinnari med  Lærling Martin Rodrigues. Nederst t.h. Clauses Doll med Lærling Martin Rodrigues. Fotos : Webartist.dk


God dag i Klampenborg!
 
Fredag d. 11. april 2008 åbnede Klampenbporg Galopbane porten til en ny sæson med fart og spænding i den gamle mose.

Premieredagen er altid en dejlig dag på året, hvor man får genset venner og bekendte med tilknytning til sporten. Dagen blev hurtigt ekstra herlig, da første løb blev vundet af en kunde i butikken - nemlig Stald Airbornes May Spirit - trænet af Søren Jensen.

I 2- løb var det ligeledes en hest med vindersko fra Rasmus Olsens Beslagsmedie, der løb af med sejren. Denne gang var det importen Master Chef fra Stald Bent Olsen, som nærmest cantrede løbet hjem uden de store anstrengelser. En meget lovende hest , som bliver spændende at følge denne sæson.

Igen i 4. løb kunne vi glæde os over endnu en heldig kunde i form af Galoppens Venner's Vivaldi, som også viste fin form på grønsværden. Denne hest er ligeledes trænet af Bent Olsen, som efter denne dag kan sætte sig på 1. pladsen i trænerstatistikken med 2 fine dagssejre.

Øverst t.h. May Spirit. Nederst t.h. Master Chef. Fotos : Webartist.dk


Påske i Farum Værløse 2008
 
Skærtorsdag gik turen til Farum Værløse Rideskole samt til Familien Pedersen på nabogården.

Jes og Gitte Madsen, som ejer Farum Værløse Rideklub, er en veletableret duo i ridesporten med mange års erfaring på de skandinaviske springbaner bag sig. Sammen har de bygget det her ridesportscenter op, med gode lyse stalde og imponerende faciliteter. Stedet emmer af god stemning og det er altid et herligt stop på vores faste rute. Besøg evt. deres hjemmeside her

På billedet til højre ses vores nye arbejdsmand Danny Packy, som har et rigtigt godt tag på hestene. Danny er fra Indien og har arbejdet med væddeløbs-heste i bl.a. Saudi Arabien og England før hans ankomst til Danmark. Både Dannys far og onkel er beslagsmede, så faget er ikke fremmet for ham. Danny er desuden i lære som jockey hos galoptræner Bent Olsen på Klampen-borg Galopbane.

Se flere billeder fra turen her!

Engerupgaard i Marts 2008

Fotografen fik lov til at komme med på et af vores ugentlige besøg på Engerupgaard ved Tikøb. Gårdens ejer Lotte Vinzent Holm er absiøs jagt- og springrytter og stalden bugner da også med veltrukne heste til både konkurrence og avl. Den nyrestaurerede gård danner ligeledes ramme for diverse arrangementer og kurser i sommerhalvåret - hvor den nyanlagte millitarybane især kommer til sin ret.


Se billeder fra Engerupgaard her
Sommeren 2007

Det har været en travl sommer for beslagsmedien, med mange rigtigt gode oplevelser på egne og på kundernes vegne. Det er altid positivt når heste, som er i vores faglige varetægt, fungere godt og måske endda træder ind i vinderrollen.

Denne sommer har vi slået særligt mange vindersko på galopheste i træning omkring Klampenborg Galopbane. Men med sejren i Dansk Mesterskab 2007 på Jydsk Væddeløbsbane i oktober, må Kronhjort være hesten der skal fremhæves i særlig grad. Min egen Zoophia skal også nævnes med mange gode placeringer og senest en sejr i Fru Kiss Carl Handicap d. 27. okt. 2007 på Klampenborg Galopbane.

Er du kunde hos os modtager vi meget gerne resultater og billeder af din vinderhest, som vil få en plads her på nyhedssiden. Som det fremgår af siden mangler vi især repræsentanter fra ridesporten. Vi ved at I klarer jer godt - så kom ud af busken! Send billeder og en lille bid tekst til webmaster her.

Billeder: Øverst: Vinder af DM 2007 - Kronhjort. Nederst: Zoophia efter sejren i Fru Kiss Carl Handicap.

Juni 2007

Her er Zoophia i vindercirklen efter sejren i Walter Nelson Guest Handicap på Derbydagen 2007! Som beskrevet nedenfor var hun ligeledes til start i Breeders Cup Consulation - og vandt - men fik desværre frataget sejren for ikke at holde lige bane i opløbet. Zoophia er en super talentfuld hoppe, som er faldet perfekt til hos træner Bent Olsen på Klampenborg Galopbane. Nu tager hun oplevelserne på banen mere konstruktivt end tidligere og vi glæder os til at se hvor langt Zoophia's evner rækker. 

Foto: Webartist.dk

Maj 2007

Kronhjort levede op til forventningerne i årets 2000 Gunieas, hvor han vandt komfortabelt med 4 længder.

Kronhjorts sejr var blot én ud af Stald Olsens tre dagssejre, som også talte Amazing Vibe og The Ugly Duckling.

Zoophia (Primatico/ Kazoo) er en 4 års hoppe, som jeg købte af Træner Elo Ervolder forrige løbsdag. Hoppen blev i dag godkendt i prøveløb og forventes til start i Breeders Cup Consolation løb lørdag d. 27. maj 2007 på Klampenborg Galopbane. Følg hende her på siden!Foto: Webartist.dk

 

6. skoningssejr i år!

Lørdag d. 28.april vandt Bent Olsens store Derbyhåb - Kronhjort på Klampenborg Galopbane.

Det store Cajun Kadet afkom løb meget grønt i sin to års sæson og nåede på trods af stor kapacitet aldrig at smage sejrens sødme.
Over vinteren er Kronhjort i midlertid blevet meget mere moden og seriøs omkring arbejdet på banen og maidenløbet "Made in Denmark" over 1.400 meter blev da også vundet ganske let - med ørerne fremme hele vejen ned gennem opløbet!

Det blev til endnu en kunde-sejr samme dag, da Træner Brian Wilson's Princess First sejrede i dagens 4. løb.

8 vindersko fra Rasmus Olsens Beslagsmedie denne weekend!

T.h. 3 forhåbningsfulde "drenge" før løbet - Jacob Johansen, Kronhjort og Rasmus Olsen. Foto: Webartist.dk

 

April 2007

Lørdag d. 21. april 2007 var en særlig dejlig dag, idet en god ven Sven Christensens hest Loch Clutha vandt på Klampenborg Galopbane.
 
Sven har gennem den seneste tid været i strid modvind og fortjener mere end nogen anden denne sejr.

Den sorte 3 års hoppe, Loch Clutha importerede Svend selv i 2006 og hun er i fast træning hos min far Bent Olsen i Klampenborg.

Det er naturligvis Rasmus Olsens Beslagsmedie der står for vinderbeslagene i stalden!

Foto: Webartist.dk







 

Marts 2007

I forbindelse med Dansk Varmblods årlige hingstekåring og udstillingen Hest & Rytter d. 8. marts i Messecenteret i Herning, har vores lærling Patrick Wilson deltaget i Mesterskab for smedelærlinge.

Det blev til en flot 8 plads til Patrick - ud af 22 deltagende.

Han lavede nogle rigtigt flotte sko, men detaljerne manglede en anelse finpudsning for at være helt i top.

Patrick deltager igen til næste år - hvor han således får et ekstra års erfaring i faget med sig. Han deltager i samme klasse og vil have rigtig fine chancer.

Se billeder til højre af resultat af Patricks anstrengelser i Herning.

 

BESLAGSMED RASMUS OLSEN, SCHIOLDANNSVEJ 1 ST.TH., 2920 CHARLOTTENLUND, TLF. 23 80 08 07